Bio-Karma på helsemesse

Bio-Karma på helsemesse

I weekenden den 9. og 10. oktober afholdes der helsemesse i Maribohallerne og Bio-Karma deltager sammen med Kiropraktisk klinik Rødby og Qigong instruktør Rebecca Galsgaard på stand nr. 31.

På messen deltager både Rebecca og jeg med et foredrag, som er gratis efter køb af indgangsbillet.

Rebecca giver en introduktion til Qigong i sit foredrag, som bliver en reel instruktion i Qigong, hvor deltagerne skal prøve det på egen krop.
Qigong er stående dynamiske bevægelser som får energien til at flyde i kroppen. Det er yoga’ens og tai chi’ens ophav. Og Qigong er meget let at deltage i, da det ikke kræver særlige koordinationsevner eller fysisk kunnen. Du kan også deltage, selvom benene ikke er stærke mere, så laver du bare øvelserne siddende i stedet.
Rebecca underviser til daglig i Qigong og du kan finde hende på facebooksiden Qigong for krop og sjæl (Lolland), eller på AOF Lollands hjemmeside.

Mit foredrag “Sundhedens Grundelementer – Lev Længe, Lev Sundt, Lev Stærkt” handler om de fem grundelementer der skal være i balance, for at vi kan leve et langt og sundt liv uden mærkbare smerter og sygdom. I mit foredrag kommer jeg således ind på kost, motion, søvn, socialt samvær og meditation, og går i dybden med nogle forskningsresultater om de forskellige grundelementer på en let og forståelig måde, så alle kan lytte med og få noget god information med hjem.
Jeg tilbyder også alle deltagere til mit foredrag en billet med en behandlingsrabat på 30% til en hvilken som helst type behandling jeg tilbyder i klinikken og online, hvis du skulle blive så inspireret, at du får lyst til at arbejde med dit helbred.

Jeg håber, at vi ses på helsemessen. Uanset hvad der sker, så bliver det nogle spændende dage.



Leave a Reply

Your email address will not be published.